Kjeld Abell
| Kjeld Abell | |||
|---|---|---|---|
| Født | 25. aug. 1901[1][2][3][4] Ribe[5][6] | ||
| Død | 5. mars 1961[1][7][2][4] (59 år) København[5][6] | ||
| Beskjeftigelse | Dramatiker,[8] scenograf, sceneinstruktør, skribent | ||
| Nasjonalitet | Danmark[5] | ||
| Gravlagt | Assistens Kirkegård | ||
| Språk | Dansk[9][8] | ||
| Medlem av | Det Danske Akademi (1960–)[10] | ||
| Utmerkelser | 9 oppføringer Emma Bærentzens Legat (1936)[10] Teaterpokalen (1946)[10] Otto Benzons Forfatterlegat (1948)[10] Holger Drachmann-legatet (1951)[10] Jeanne og Henri Nathansens Minnelegat (1952)[10] Henrik Pontoppidans Mindefonds Legat (1953)[10] Johannes Ewald Legatet (1956)[10] Holberg-medaljen (1957)[10] Danske Dramatikeres Hederspris (1958)[10] | ||
| Debut | Debut i bokform: Melodien, der blev væk (dramatikk) | ||
| Påvirket av | H.C. Andersen | ||
| IMDb | IMDb | ||
Kjeld Abell på Commons | |||
Kjeld Abell (1901–1961) var en dansk dramatiker.
Abell var student 1919, deretter tok han Kunstakademiet. Han ble Cand.polit. i 1927. Han var dekorativ kunstner ved teatre i London og Paris i perioden 1927-1932 og deretter ansatt på reklamebyrå i årene 1932-1934. Abell var i Tivolis ledelse årene 1941-1949. I 1960 ble han medlem av Det Danske Akademi.
Kjeld Abell fornyet på sin tid den danske teaterscene med en meget eksperimenterende stil. Mest kjent for stykket Melodien der blev væk fra 1935, med innlagte viser av Sven Møller Kristensen, blant annet «Sangen om Larsen» med den (i Danmark) kjente setning «Det sku' vær' så godt, og så' det faktisk skidt».
Han skrev manuskriptet til følgende danske filmer:
Kjeld Abell er begravet på Assistens Kirkegård i København. Hans skuespill finnes bevart i Dramatisk Bibliotek på Det Kongelige Bibliotek.
Dramaer
- Melodien der blev væk, 1935.
- Eva aftjener sin Barnepligt, 1936.
- Anna Sophie Hedvig, 1939.
- Judith, 1940.
- Dyveke, 1940.
- Dronning gaar igen, 1943.
- Silkeborg, 1946.
- Dage paa en sky, 1947.
- Ejendommen Matr.Nr. 267, Østre Kvarter, 1948.
- Miss Plinckby's kabale, 1949.
- Vetsera blomstrer ikke for enhver, 1950.
- Den blå pekingeser, 1954.
- Andersen eller hans livs eventyr, 1955.
- Kameliadamen, 1959.
- Skriget, 1961.
Annet
- Paraplyernes oprør, barnebok, 1937.
- Teaterstrejf i paaskevejr, teateressays, 1948.
- Fodnoter i støvet, reisebeskrivelse, 1951.
- De tre fra Minikoi, roman, 1955.
- Synskhedens gave, essays (red. Elias Bredsdorff), 1962
Kulturkanonen
Skuespillet Anna Sophie Hedvig med oppsetningen som hadde premiere på Det Kongelige Teater 1. januar 1939 er tatt opp i Danmarks kulturkanon under scenekunst.[11] I sin begrunnelse sier Kanonutvalget blant annet:
Otte måneder før 2. verdenskrigs start holdt Det Kongelige Teater premiere på det, der for eftertiden står som dansk teaters væsentligste modstandsdrama. At der er tale om et politisk skuespil, går imidlertid gradvist op for tilskueren, for dramatikeren Kjeld Abell forstår at disponere sine dramaturgiske virkemidler og lader Anna Sophie Hedvig begynde i det velkendte og trygge.
Det muntre anslag, der lever af sin genkendelige udlevering af borgerskabets små bekymringer – høns i peberrod eller lammekoteletter – er kun maddingen på krogen. Ikke så snart har vi bidt på, før Abell konfronterer os med det spørgsmål, der ikke er blevet mindre aktuelt, siden stykket blev skrevet: Går du med skyklapper over for de udemokratiske strømninger i den samtid, du selv er en del af?
Kanonutvalget for scenekunst
Priser
- 1946 - Teaterpokalen
- 1948 - Otto Benzons Forfatterlegat
- 1951 - Holger Drachmann-legatet
- 1953 - Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat
- 1953 – Henrik Pontoppidans Mindefonds Legat
- 1956 - Johannes Ewalds Legat
- 1957 - Holberg-medaljen
- 1958 - Danske Dramatikeres Hæderspris
Referanser
- ^ a b Encyclopædia Britannica Online, Encyclopædia Britannica Online-ID biography/Kjeld-Abell, besøkt 9. oktober 2017[Hentet fra Wikidata]
- ^ a b Proleksis Encyclopedia, Proleksis enciklopedija-ID 6620[Hentet fra Wikidata]
- ^ Artists of the World Online, AKL Online kunstner-ID 10001128[Hentet fra Wikidata]
- ^ a b Brockhaus Enzyklopädie, Brockhaus Online-Enzyklopädie-id abell-kjeld, besøkt 9. oktober 2017[Hentet fra Wikidata]
- ^ a b c Nouveau Dictionnaire des auteurs de tous les temps et de tous les pays, side(r) 5, bind 1[Hentet fra Wikidata]
- ^ a b Store sovjetiske encyklopedi (1969–1978), avsnitt, vers eller paragraf Абелль Кьелль, besøkt 28. september 2015[Hentet fra Wikidata]
- ^ Autorités BnF, data.bnf.fr, besøkt 10. oktober 2015[Hentet fra Wikidata]
- ^ a b Nouveau Dictionnaire des auteurs de tous les temps et de tous les pays; side(r): 5; bind: 1.
- ^ http://data.bnf.fr/ark:/12148/cb12271685b; Autorités BnF; besøksdato: 10. oktober 2015; BNF-ID: 12271685b.
- ^ a b c d e f g h i j www.litteraturpriser.dk, besøkt 29. desember 2017[Hentet fra Wikidata]
- ^ Anna Sophie Hedvig Arkivert 4. mars 2016 hos Wayback Machine. fra Kulturkanonen, side 198 (PDF) (Besøkt 28. september 2014)
Eksterne lenker
- (en) Kjeld Abell på Internet Movie Database
- (no) Kjeld Abell hos Nationaltheatret
- (no) Kjeld Abell hos Sceneweb
- (da) Kjeld Abell på Filmdatabasen
- (da) Kjeld Abell på danskefilm.dk
- (da) Kjeld Abell på danskfilmogtv.dk
- Om Kjeld Abell, fra Den store danske
- Kjeld Abell på Litteraturpriser.dk
- (da) Kjeld Abell på bibliografi.dk
Portal: Danmark
