Fru Marie Grubbe

Fru Marie Grubbe
Forfatter(e)		Jens Peter Jacobsen
Språk		Dansk
Sjanger		Historisk roman
Utgitt		1876
Fru Marie Grubbe på Commons

Fru Marie Grubbe er en historisk roman, skrevet av den danske forfatteren Jens Peter Jacobsen og utgitt i 1876. Boken er basert på livet til adelskvinnen Marie Grubbe fra 1600-tallet.

I den historiske romanen blir kvinnelig erotikk satt i sentrum for første gang i dansk skjønnlitteratur. Romanen er basert på livet til den adelige Marie Grubbe som levde på 1600-tallet. Marie Grubbe var tidligere omtalt av Ludvig Holberg, som hadde møtt henne personlig. H.C. Andersen bygger noe på Holberg når han forteller hennes historie i «Hønse-Grethes familie». Den historiske person Marie Grubbe ble til å begynne med inngiftet i den danske kongefamilien og endte opp som en fergemanns hustru. J.P. Jacobsen forklarer hennes skjebne ved å vektlegge hennes trang til et uavhengig og tilfredsstillende erotisk liv som medfører at hun stadig synker dypere sosialt.

Hun bærer på en drøm fra ungdommen av om å møte en altbeseirende mann, en som kan være henne «som en Gud på Jorden». Hun blir om og om igjen skuffet. Hun når bunnen sosialt da hun blir den straffedømte fergemannens hustru, men hun vokser menneskelig sett. «Hun bliver modig, handlekraftig, offervillig. Ingen ydmygelse er hende for bitter, når hun kan dele den med ham, intet slid for groft, end ikke hans momentvise afstraffelser kan fylde hende med andet end: «en inderlig dyb og mild Bedrøvelse»»^[1] På mange måter forgriper boken temaer som senere kom til oppta D. H. Lawrence.^[2]

Romanen har som undertittel Interieurer fra det syttende Aarhundre og gir mange skarpt sette og detaljerte øyeblikksbilder og portretter. Fra en relativt traurig tilværelse, og med dramatiske opplevelser bak seg, blir Marie Grubbe brått tatt hånd om for å kunne utfolde seg i de høyere sirkler. Hun blir kledd opp og får lære selskapsdanser, og snart er hun feiret som stor skjønnhet og ettertraktet gifte, med de konsekvenser dette får for den videre fortellingen. Slik skildres hun idet hun nettopp har trådt inn i de voksnes verden:

«Ligesom et ungt Fyrstebarn, der have været holdt i Fangenskab og lige fra Fængslets Mulm og Fangevogterskens barske Omgang af et jublende Folk løftes op paa Tronen, faar Magtens og Ærens Guldring trykket fast paa sine Lokker og ser Alt smile sig ærbødig i Møde, ser Alt bøje sig og anerkjende dets Herskerret, saaledes var ogsaa hun fra sit stille Kammer traadt ud i Verden, og Alle havde hyldet og smigret hende, som havde hun været en Dronning. Alle havde smilende bøjet sig for hennes Skønheds Magt.

Der er en Blomst, der kaldes Perlehyacinth, som den er blaa, saaledes var hendes Øjne i Farve, men de var som den trillende Dugderaabe i Glands og dybe som en Safirsten, der hvilede i Skygge. De kunde sænkes så blyt som en sød Tone, der dør, og løfte sig saa kækt som en Fanfare.» (Fru Marie Grubbe, Det danske Forlag Kbh. 1948, s. 105-06.)

Sitatet er også ett av mange eksempler på hvordan J.P. Jacobsen kan utnytte sine grundige botaniske kunnskaper skjønnlittertært.

Kulturkanonen

Romanen ble tatt opp i Danmarks kulturkanon i 2006.^[3] I sin begrunnelse for valget av Fru Marie Grubbe sier Kanonutvalget blant annet:

Portrættet af Marie Grubbe indvarsler en ny tids ændrede forhold mellem mænd og kvinder. Maries følelser blotlægges i sansenære punktnedslag adskilt af episke spring, som løsrevne mosaiksten, der tilsammen antyder en livshistorie. Jacobsen er på én gang illusionsløs og intenst medlevende i sin skildring af en frigjort kvindes ubændighed og vildfarelser, og det hele sker i sproget: en bevidsthedsstrømmende, atmosfæremættet og detaljerig prosa, der låner træk fra barokken, såvel i dialogen som i ambitionen om at drive den lyriske beskrivelse til at indfange de mindste indtryk og bevægelser i et rastløst, lidenskabeligt sind.

Kanonutvalget for litteratur^[3]

Referanser