Inger Christensen

Inger Christensen
Født16. jan. 1935[1][2][3][4]Rediger på Wikidata
Vejle
Død2. jan. 2009[1][2][5][3]Rediger på Wikidata (73 år)
København
BeskjeftigelseLyriker, romanforfatter, essayist, barnebokforfatter, skribent, dramatiker
EktefellePoul Borum (1959–1976)
PartiDanmarks Kommunistiske Parti
NasjonalitetKongeriket Danmark
GravlagtGarnisons kirkegård
SpråkDansk[6]
Utmerkelser
13 oppføringer
America Award in Literature
Kritikerprisen (1969)
Søren Gyldendal-prisen (1983)
Dansk Litteraturpris for Kvinner (1994)
De Gyldne Laurbær (1969)[7]
Preis der Stadt Münster für Europäische Poesie (1995)
Siegfried Unseld Preis (2006)
Drassows Legat (1990)[8]
Svenska Akademiens nordiske pris (1994)
Tomas Tranströmerprisen (2004)
Österreichischer Staatspreis für Europäische Literatur (1994)[9]
Kjeld Abell-prisen (1978)
Horst Bienek Award for Poetry (1998)
IMDbIMDb
Inger Christensen på Commons

Inger Christensen (født 16. januar 1935 i Vejle, død 2. januar 2009) var en dansk poet, romanforfatter og essayist. Christensen blir betraktet som en fremstående representant for poetisk eksperimentalisme.

Etter å ha avlagt eksamen ved Vejle gymnasium, flyttet hun til København og senere til Århus, hvor hun studerte ved lærerskolen. I denne tiden begynte hun å publisere dikt i tidsskriftet Hvedekorn, og ble veiledet av den danske poeten og kritikeren Poul Borum (1934–1995), som hun giftet seg med i 1959 og ble skilt fra i 1976.

Etter å ha undervist ved kunsthøyskolen i Holbæk 1963–1964 begynte hun å skrive på heltid og utgav to de to samlingene Lys (1962) og Græs (1964), som begge undersøkte grensene for selvinnsikt og språkets rolle i persepsjon.

Hennes mest betydelige verk i 1960-årene var diktsamlingen Det, utgitt i 1969).

I disse årene utga Christensen også to romaner, Evighedsmaskinen (1964) og Azomo (1967) samt Det malede værelse (1976. Sistnevnte er en kortere fiksjon om den italienske renessansemaleren Mantegna, presentert fra synspunktet til ulike fortellere (Mantegnas sekretær, Marsilio, den tyrkiske prinsessen Farfalla og Mantegnas unge sønn).

Flere av Christiansens verker er organisert på «systemiske» strukturer i samsvar med hennes oppfatning av at poesi ikke er sannhet og ikke en gang en «drøm» om sannheten, men «et spill, kanskje et tragisk spill – vi spiller spillet med en verden som spiller sitt eget spill med oss».

I 1981 utga hun diktsamlingen Alfabet. Den har en struktur som baserer seg på en tallrekke av den italienske matematikeren Leonardo Fibonacci (1170–1250). Fibonaccis tallrekke er en formel hvor hvert nye tall utgjør summen av de to foregående: 1–2–3–5–8–13–21–34 og så videre. Christensen anvendte denne formelen på alfabetet, og skrev et dikt til hver bokstav – med én linje i diktet om a, to linjer i diktet om b, tre på c, fem på d, åtte på e, osv. Hun stopper ved bokstaven n, som er midtveis i alfabetet, og som er et bokstav som kan ses som et uttrykk for det matematiske begrepet "n'te gang" – det uendelige.

Alfabet er i Norge innlemmet i kåringen Århundrets Bibliotek som omfatter de hundre beste bøker fra 1900-tallet.

Sommerfugledalen fra 1991 utforsket gjennom sonettestrukturen livet og dødelighetens skrøpelighet, og endte med en form for omdannelse.

Christensen har også skrevet verker for barn, skuespill, hørespill og en lang rekke essays. De vesentligste ble samlet i hennes bok Hemmelighedstilstanden i 2000.

Christensens verker har blitt oversatt til en rekke språk.

Bibliografi

  • Lys (dikt), 1962
  • Græs (dikt), 1963
  • Evighedsmaskinen (roman), 1964
  • Spejltigeren (radiospill), radiopremiere 1966
  • Azorno (roman), 1967
  • Klædt på til at overleve (radiospill), radiopremiere 1967
  • Det (dikt), 1969
  • Et uhørt spil (radiospill), radiopremiere 1969
  • Intriganterne (skuespill), 1972
  • Masser af sne til de trængende får (radiospill), radiopremiere 1973
  • En aften på Kgs. Nytorv (radiospill), radiopremiere 1975
  • Det malede værelse (roman), 1976
  • Brev i april (dikt), 1979
  • Alfabet (dikt), 1981
  • Den store ukendte rejse (barnebok), 1981
  • Del af labyrinten (essays), 1982
  • En vinteraften i Ufa (skuespill), 1987
  • Digt om døden (dikt), 1989
  • Mikkel og hele menageriet (barnebok), 1990
  • Sommerfugledalen (dikt), 1991
  • Hemmelighedstilstanden (essays), 2000
  • Som var mit sind lidt græs der blev fortalt, 2017
  • Verden ønsker at se sig selv (diktprosautkast), 2018

Priser og utmerkelser (utvalg)

Årstall Pris Verk
2006 Aage Barfoeds og Frank Lunds Legat
2004 Tomas Tranströmerprisen
2002 Johannes Ewald Legatet
2001 The America Award
1998 Victor B. Andersens Hæderslegat
1996 Holger Drachmann-legatet[10]
1995 Den europeiske poesiprisen
1994 Svenska Akademiens nordiske pris
Dansk Litteraturpris for Kvinner
Österreichischer Staatspreis für Europäische Literatur
1993 Leo Estvads Legat
1991 Otto Rungs Forfatterlegat
1990 Drassows Legat
1987 Holberg-medaljen
1983 Søren Gyldendal-prisen
1983 Jeanne og Henri Nathansens Minnelegat
1982 Morten Nielsens Mindelegat
1978 Mottaker av Tagea Brandts Rejselegat
1973 Emil Aarestrup-medaljen
1971 Jeanne og Henri Nathansens Fødselsdagslegat
1969 De Gyldne Laurbær
1970 Otto Benzons Forfatterlegat
1969 Kritikerprisen (dansk) Det (dikt)
1962 Gyldendals boklegat

Christensen har mottatt andre utmerkelser, som medlemskap i Det Danske Akademi, i l’Académie Européenne de Poésie og i det tyske Akademie der Künste i Berlin.

Sommerfugledalen er tatt opp i den danske kulturkanonen.[11]

Referanser

  1. ^ a b Encyclopædia Britannica Online, Encyclopædia Britannica Online-ID biography/Inger-Christensen, besøkt 9. oktober 2017[Hentet fra Wikidata]
  2. ^ a b Gemeinsame Normdatei, besøkt 27. april 2014[Hentet fra Wikidata]
  3. ^ a b Munzinger Personen, Munzinger IBA 00000020569, besøkt 9. oktober 2017[Hentet fra Wikidata]
  4. ^ Proleksis Encyclopedia, Proleksis enciklopedija-ID 15265[Hentet fra Wikidata]
  5. ^ Autorités BnF, data.bnf.fr, besøkt 10. oktober 2015[Hentet fra Wikidata]
  6. ^ http://data.bnf.fr/ark:/12148/cb120150523; Autorités BnF; besøksdato: 10. oktober 2015; BNF-ID: 120150523.
  7. ^ www.boghandlerklubben.dk, besøkt 9. januar 2020[Hentet fra Wikidata]
  8. ^ www.litteraturpriser.dk[Hentet fra Wikidata]
  9. ^ verkets språk tysk, www.kunstkultur.bka.gv.at, besøkt 8. mai 2009[Hentet fra Wikidata]
  10. ^ DRACHMANNLEGATET hos skagenskunstmuseer
  11. ^ «Kulturkanonen, Litteratur, Sommerfugledalen» (PDF) (dansk). Kulturministeriet. s. 130–131. Arkivert fra originalen (PDF) 23. oktober 2013. Besøkt 29. oktober 2015. 

Eksterne lenker

  • v
  • d
  • r
  • v
  • d
  • r
Arkitektur
Billedkunst
Design og kunsthåndverk
Film
Du skal ære din hustru (Carl Th. Dreyer) · Vredens dag (Carl Th. Dreyer) · Ditte Menneskebarn (Bjarne Henning-Jensen) · Soldaten og Jenny (Johan Jacobsen) · Sult (Henning Carlsen) · Bennys badekar (Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller) · Matador (Erik Balling) · Kunnskapens tre (Nils Malmros) · Babettes gjestebud (Gabriel Axel) · Pelle Erobreren (Bille August) · Festen (Thomas Vinterberg) · Idiotene (Lars von Trier)
Litteratur
Enkeltverk
Lyrikk-
antologi
Folkevise (Ebbe Skammelsøn) · Folkevise (Germand Gladensvend) · «Sorrig og glæde de vandre til hobe» (Thomas Kingo) · «Den yndigste Rose er funden» (H.A. Brorson) · «Til Siælen» (Johs. Ewald) · «Indvielsen» (Schack von Staffeldt) · «Hakon Jarls Død eller Christendommens Indførsel i Norge» (Adam Oehlenschläger) · «De levendes Land» (N.F.S. Grundtvig) · «Rosa unica» (Christian Winther) · «Paa Sneen» (Emil Aarestrup) · «Jeg hører i Natten den vuggende Lyd» (Holger Drachmann) · «Ekbatana» (Sophus Claussen) · «Aften (Stille, Hjerte, Sol gaar ned)» (Jeppe Aakjær) · «Den danske Sommer» (Thøger Larsen) · «Det er Knud, som er død» (Tom Kristensen) · «Læren om staten» (Jens August Schade) · «det underste land» (Gustaf Munch-Petersen) · «Anubis» (Thorkild Bjørnvig) · «Regnmaaleren» (Ole Sarvig) · «Øjeblik» (Morten Nielsen) · «Sidenius i Esbjerg» (Frank Jæger) · «Myggesang» (Ivan Malinowski) · «Personen på toppen» (Per Højholt) · «Violinbyggernes by» (Henrik Nordbrandt)
Musikk
Kunstmusikk
Holger Danske (F.L.Æ. Kunzen) · Otte morgensange og Syv aftensange (C.E.F. Weyse) · Tre galopper: Telegraph-Galop, «Champagnegaloppen» og Kjöbenhavns Jernbane-Damp-Galop (H.C. Lumbye) · «Elverskud» (Niels W. Gade) · Vølvens Spaadom (J.P.E. Hartmann) · «Drot og marsk» (Peter Heise) · Maskarade (Carl Nielsen) · Symfoni nr. 4 Det Uudslukkelige (Carl Nielsen) · Antikrist (Rued Langgaard) · Symfoni nr. 3 (Per Nørgård) · Symfoni-Antifoni (Pelle Gudmundsen-Holmgreen) · Høyskolesanger–Sangantologi: «Den signede dag med fryd vi ser» (C.E.F. Weyse)/(N.F.S. Grundtvig) · «Det var en lørdag aften» folkevise, gjendiktet av Svend Grundtvig · «En yndig og frydefuld sommertid»  · «Vi sletternes sønner» (Carl Nielsen)/(Ludvig Holstein) · «Jens Vejmand» (Carl Nielsen)/(Jeppe Aakjær) · «Det er hvidt herude» (Thomas Laub)/(St.St. Blicher)

«Danmark, nu blunder den lyse nat» – (Oluf Ring)/(Thøger Larsen) · «Danmark, mit Fædreland» (Poul Schierbeck)/(H.C. Andersen) · «Jeg ser de bøgelyse øer» (Thorvald Aagaard)/ (L.C. Nielsen) · «Du gav os de blomster, som lyste imod os» (Otto Mortensen)/ (Helge Rode) · «Septembers himmel er så blå» (Otto Mortensen)/(Alex Garff) ·

«Vi elsker vort land» (P.E. Lange-Müller)/(Shu-bi-dua)/(Holger Drachmann)
Populærmusikk
Et utvalg av 12 sanger (Kai Normann Andersen) · Dansk Guldalderjazz Vol. 1–4 · The Savage Rose (Savage Rose) · Værsgo (Kim Larsen) · Svantes Viser (Benny Andersen og Povl Dissing)  · Live sådan (Gasolin’)  · Supertanker (Kliché)  · Tidens Tern (C.V. Jørgensen)  · Stjerne til støv (Sebastian)  · Aura (Palle Mikkelborg med Miles Davis)  · Nærmest lykkelig (tv·2)  · Evergreens (sangantologi)  · «Solitudevej» (Sven Gyldmark/Poeten Elga Olga Svendsen)  ·

«Er du dus med himlens fugle» (Sven Gyldmark, Erik Leth og Poul Reichhardt)  · «Heksedans (her kommer mutter med kost og spand)» (Vidar Sandbeck, Peter Mynte og Raquel Rastenni)  · «To lys på et bord» (Bjarne Hoyer, Ida From og Otto Brandenburg)  · «Dansevise» (Otto Helge Francker, Sejr Volmer-Sørensen, Grethe Ingmann og Jørgen Ingmann)  · «Duerne flyver» (Bent Fabricius-Bjerre, Klaus Rifbjerg og Cæsar)  · «Så længe jeg lever» (John Mogensen)  · «Smuk og dejlig» (Anne Linnet ogShit & Chanel)  · «Under Bøgen» (Peter A.G. Nielsen / Gnags)  · «Danmark» (Shu-bi-dua)  · «Danse i måneskin» (Frans Bak, Per Nielsen, Trine Dyrholm & Moonlighters)  ·

«Kald det kærlighed» (Lars Lilholt / Lars Lilholt Band)  ·
Scenekunst
Jeppe på Bjerget (Ludvig Holberg)  · Aladdin, eller Den forunderlige Lampe (Adam Oehlenschläger)  ·

Sylfiden (August Bournonville og Herman Severin Løvenskiold)  · Indenfor Murene (Henri Nathansen)  · Ordet (Kaj Munk)  · Anna Sophie Hedvig (Kjeld Abell)  ·

4 revynumre: «Man binder os på mund og hånd» (Liva Weel), «Skolekammerater» (Kellerdirk), «Brevet til Bulganin» (Osvald Helmuth), «Fingernummeret» (Dirch Passer)  · Etudes (Harald Lander og Knudåge Riisager)  · Enetime (Flemming Flindt og Georges Delerue)  · Julemandshæren (Solvognen)  · Sort Sol live, Carlton og Wurst (Sort Sol)  · Majonæse (Jess Ørnsbo)
Barnekanon
Kanonutvalget (arkitektur): Lone Wiggers · Carsten Juel-Christiansen · Malene Hauxner · Lars Juel Thiis · Kent Martinussen (billedkunst): Hein Heinsen · Hans Edvard Nørregård-Nielsen · Bente Scavenius · Bjørn Nørgaard · Sophia Kalkau (design og kunsthåndverk): Merete Ahnfeldt-Mollerup · Ursula Munch-Petersen · Louise Campbell · Erik Magnussen · Astrid Krogh (film): Susanne Bier · Jacob Neiiendam · Vinca Wiedemann · Tivi Magnusson · Ole Michelsen (litteratur): Finn Hauberg Mortensen · Erik A. Nielsen · Mette Winge · Claes Kastholm Hansen · Jens Christian Grøndahl (musikk): Per Erik Veng · Jørgen I. Jensen · Torben Bille · Inger Sørensen · Henrik Marstal (scenekunst): Flemming Enevold · Karen-Maria Bille · Jokum Rohde · Sonja Richter · Erik Aschengreen
Oppslagsverk/autoritetsdata
Store norske leksikon · Store Danske Encyklopædi · Dansk biografisk leksikon · Dansk kvindebiografisk leksikon · Encyclopædia Britannica · Brockhaus Enzyklopädie · Deutsche Biographie · Encyclopædia Universalis · Nationalencyklopedin · BIBSYS · VIAF · GND · LCCN · ISNI · BNF · BNF (data) · LIBRIS · SUDOC · NLA · NKC · ICCU · BNE · Munzinger (iba)